søndag den 25. marts 2007

Store bagedag.

Jeg startede dagen med at gøre klar til bagning, og det endte med 50 boller, 3 grovbrød og en fedtfattig kage. Jeg nåede ikke at tage billedet, før der var forsvundet 4 boller.

Genbrugspladsen blev besøgt et par gange (det giver vildt meget affald at bygge om).

Når nu bollerne var bagt, blev vi enige om, at aftensmaden skulle være burgers. Det hele bliver ligesom en lille smule højere, når man har lavet det selv, end når man besøger den "gyldne måge". Vi måtte helt op at stå på tæer, for at kunne bide over bollerne.
Der er også blevet tid til lidt strik. Jeg er startet op på noget, jeg håber bliver til en valket taske, men tiden må vise om jeg får ret i det. Jeg strikker på rundpinde nr.9 i et temmelig tykt uldgarn.
Nu vil jeg se resten af CSI i tv, og nyde freden ovenpå en dejlig og dag, hvor vi virkelig fik lavet noget.

3 kommentarer:

Dorte sagde ...

Flot produktion !
Kan du nå at gemme det i fryseren, eller forsvinder det med det samme ?
Det er dejligt at have hjemmebag i huset - uhm.

kh Dorte

Britta sagde ...

Hej Dorte. Jo der blev lagt noget i fryseren, men jeg skal da lige love for, at der også blev guffet boller hele dagen.
Jeg synes det er sjovt at regne lidt på, hvor meget vi sparer på at jeg bager så meget selv. Så er der jo også flere penge til garn og perler :-)

Anonym sagde ...

Det var ellers noget af en produktion! Hjemmebagt er bedst! Iøverigt fint billede du fik malet.