lørdag den 24. marts 2007

Bølgetæppe nr. 2

.......er færdigt. Rasmus ville gerne ligge under det, da jeg skulle tage billedet. Han kunne dog umuligt holde masken de få sekunder det tog at trykke af og få billedet i kassen - grinebider. Jeg udnævner det til projekt nr.3. Jeg har ikke udelukkende brugt "gammelt" garn, men hovedparten af det er fra sidste år, og der er forsvundet meget fra mit lager.

Jeg havde et pænt stort arbejde med at få hæftet ender, og det er der altså ikke meget sjov ved. Jeg var ikke så smart som Ella, det kunne ellers have sparet mig for det sure arbejde.
Vi har bygget om, og alrummets store hvide bare vægge gjorde, at den del af huset virkede næsten ubeboet. Der skal nogle farveklatter på væggene, men selv om vi gerne ville ud og købe noget ægte kunst, rækker pengepungen ikke (det har skisme været dyrt at bygge om, og vi er ikke færdige endnu). Vi slog vejen forbi en af vores nærbutikker, og købte lærreder og svæverammer, og så gik vi i gang med at male selv (vi = husbond og jeg).


Jeg har lagt lidt forsigtigt ud, og er startet med et lille maleri på 18 x 24 cm. Det er malet i blå nuancer med hvidt. Der er brugt lidt strukturpasta og på nogle små felter har jeg limet små stykker af slagmetal. Jeg har ikke stor erfaring med at male, men jeg slapper totalt af og kobler fra, når jeg går i gang. Jeg vil lave 2 mere i samme stil, så jeg får en lille serie ud af det. Jeg tegner også lidt af og til. I sidste uge skulle min lillebror bruge en reklametegning til sit tømmerfirma, så jeg fik bikset en humor-tegning sammen som han kunne bruge. Det er nu en rar fornemmelse, når det man sidder og "leger" med, kan bruges til noget fornuftigt.

3 kommentarer:

Tina sagde ...

Tæppe nummer TO!!??? :) wow og jeg sidder og kæmper og er nået til række nr.10 :):) Mine fingre er ikke sååå vilde med det. Men glæder mig til jeg får det færdigt. Og vil ellers også gerne lave et mere med alle farver!!

Flot maleri Britta :) Det kan du da være stolt af!!

Sylvia sagde ...

Heisann, Bitta!
Takk for en koselig kommentar i min blogg. Du har da en flott blogg! Så nydelig bilde dere har malt! Og de teppene, wow!! Jeg har også planer om et teppe, men jeg har så mange planer.......!
Jeg håper du tar deg en tur igjen en annen gang!

Karina sagde ...

Flot maleri du har lavet. Jeg er vild med de blå farver - eller kombinationerne i farverne. Glæder mig til at se hele serien.
Hilsner fra
Karina