Line og haven

Siden sidst er en lille ny beboer flyttet ind hos os. Hun hedder Line og er en cavalier king charles spaniel på 4 år, som vi har adopteret fordi hendes forrige ejer desværre døde. Hun er en virkelig dejlig hund, der bare er faldet til hos os på rekordtid.

Drengene elsker hende og det gør vi voksne også, så hun bliver godt forkælet. Vores gamle gravhund accepterede hende også stort set med det samme, og de har det fint sammen de to.

Sommeren er ved at gå på hæld, og vi nyder mere haven end vi arbejder i den. Geoginerne står flot i min have, og der bliver jævnligt plukket buketter både til mine egne men også til venner og familiens vaser.

Æbletræet bærer ikke så mange æbler i år som det gjorde sidste år, til gengæld er de ret store i år.

Jeg har sået og senere udplantet asparges i år, men der går jo nogle år, før jeg får udbytte af det.

Rødbederne står klar til at blive høstet, det er bare mig der skal tage initiativet til at gøre det (lettere sagt end gjort).

Der er plantet nye jordbærplanter som jeg har fået hjemme fra mine forældre. De har allerede fået godt fat i jorden, så hvis jeg er heldig, får jeg en pæn lille portion jordbr ud af dem til næste år.

Tomatplanterne giver mange fine tomater i år. Igen i år er mit lille drivhus omdannet til en tomatjungle, fordi jeg ikke kan nænne at smide sideskuddene som jeg nibber af ud, men sætter dem i store potter med jord, hvor de kan slå rod. Der er bare ikke plads i drivhuset, hvilket jeg ret effektivt fortrænger i gerningsøjeblikket.

Vores kastanjetræ er blevet sygt, og kan ikke helbredes. Det er ret trist, for det betyder en del for os, da det er hjembragt fra min mands slægtsgård. Der er ikke andet at gøre end at fælde det her til efteråret - øv.

Laaaaang tid siden sidst.

Jeg har været væk i et godt stykke tid, men vil nu mene at jeg er klar til at blogge igen.

Der er sket meget siden sidst. Jeg har været ude i en arbejdsprøvning, og fået konstateret, at 13 - 14 timers arbejde om ugen er det jeg maximalt kan klare. Jeg er blevet godkendt til felxjob, og det er en stor lettelse for mig, da jeg så ikke skal gå og spekulere på, om jeg nu også får penge i næste måned. Nu mangler jeg bare flexjobbet, men det kan jeg godt vente på, og jeg venter i spænding.

Jeg har stadig gang i kreativiteten, der stort set er lige så vigtig for mig som at trække vejret. Det bliver fremstillet smykker, hæklet, strikket, malet (omend meget lidt) og eksperimenteret med fimoler. Her er mit første forsøg på at beklæde en lille glasvase med skiver fra en hjemmelavet blomsterstang. Efter bagning og afkøling, er vasen blevet slebet med fint slibepapir og derefter lakeret.

Resten af resterne

Det er ikke mad jeg taler om, men de rester af bomuldsgarn der var levnet efter mit bølgetæppe. Ud over nissehoveder er de blevet brugt til 2 blæksprutter. Den ene har jeg taget billede af, men den anden havde så travlt med at komme hjemmefra at der ikke var tid til fotografering.

Denne her er også flyttet hjemmefra, men havde dog lige tid til at stå model for fotografen først.

Nu strikkes der sutsko, både til gaver og til eget forbrug.

Jeg er også startet op på et sjal med mønster, men det driller så meget, at det for en tid er blevet henvist til garnkurven, hvor det kan ligge og skamme sig til det gider makke ret.

En del af min dag er gået med at ælte til og bage småkager. I dag bagte jeg vanillekranse og drømme. Ca. 100 af hver (så er der nok til de næste par dage). I weekenden bagte jeg brunkager og en lille portion vanillekranse, men der var for lidt af sidstnævnte, så jeg måtte på den igen. I køleskabet ligger dej til jødekager og klejner, og dem får jeg forhåbentlig lavet i morgen.

I aften skal jeg bare hygge mig. Min lille familie skal på besøg hos nogle af vores gode venner, og der skal sludres og hækles, og måske spises småkager.

Sygemeldt.

Så kunne jeg altså ikke rigtig holde til at arbejde mere, ØV. Jeg kan bare ikke det der med stress, ikke engang den mindste smule, så nu tuller jeg rundt herhjemme igen på ubestemt tid.
Jeg har en super forstående leder (hvor heldig kan man være), og nogle dejlige kolleger, så jeg mangler ikke opbakning fra baglandet (hvortil min dejlige mand også hører).
Nå, jeg må prøve at få tildelt et fleksjob, for jeg vil gerne arbejde i det omfang jeg nu kan klare det, og jeg synes da også selv, at jeg har noget at byde på.
Der er igen kommet lidt gang i håndarbejdet, for nu kan jeg passe mine egne interesser lidt, i stedet for at ligge fladt på ryggen efter en arbejdsdag jeg ikke rigtig kan tackle. Der er også blevet overskud til at gøre rent og lave mad, så min stakkels husbond ikke bliver slidt helt i bund af at skulle klare børn, arbejde og de huslige gøremål.

Vinterhi

Ja det er ikke fordi jeg er gået i vinterhi (selvom man måske skulle tro det). Det er mine geoginer der er blevet gravet op, og puttet for vinteren. De bliver lagt i 2 store spande og dækket med savsmuld, og så er det go´nat.










Plæneklipperen kører den sidste tur over græsplænen i år, og det bliver den sidste tur den kører i det hele taget, for den er så udtjent, at der skal købes en ny til næste år.









Blomsterkrukkerne er ribbet for blomster og havehandskerne er så slidte at de bliver smidt ud, så efterhånden er hele haven klar til at gå i vinterhi også.









Den sidste tid har jeg brugt på at færdiggøre mit bølgetæppe. Det var ellers lagt væk en overgang, for jeg var blevet noget træt af at arbejde på det, men nu er det ENDELIG færdigt. Det er 170 cm bredt og 200 cm langt. Der er brugt rigtig mange farver og jeg har overhovedet ikke regnet på, hvad det kom til at koste.
Jeg havde en del rester da jeg var færdig med tæppet, og der var garn til nogle enkelte nisser der også er hæklede.

Øv altså

Ja jeg ved det godt. Det er så sjældent jeg efterhånden skriver på min blog, og når jeg endelig gør det, så brokker jeg mig. UNDSKYLD
Men jeg synes det er surt, at min lille hund er blevet syg. Han har nok været oppe at ligge i sofaen mens resten af familien passede deres daglige pligter uden for hjemmet, og så har han fået ondt i ryggen, rigtig meget endda. Afsted til dyrlægen med det samme. Diagnosen var en mulig begyndende diskusprolaps i den øvre del af rygsøjlen. Der blev givet morfin og binyrebarkhormon + smertestillende middel til en uge frem. Der blev givet ordre om at han skulle holde sig i ro, så vi fandt kravlegården frem fra loftet, og har nu lukket ham inde i den (nøj, hvor er han ikke tilfreds med det). Han har det bedre i dag, men han skal stadig holde sig helt i ro de næste 14 dage. Det bliver ikke helt nemt, især ikke da han skal passes af mine svigerforældre et par dage.

Nå det skal ikke være brok det hele, for jeg har også fået et job jeg er vældig glad for. Der er masser af udfordringer og masser af variation, så jeg får prøvet lidt af hvert, dejligt. Så er der slevfølgelig også det meget positive, at jeg har fået mange nye rigtig søde kolleger, så på den front kører det bare lige for tiden.

Sløv som bare pokker

Ja det er ikke meget jeg orker for tiden. Jeg har gået og haft det småskidt i ret lang tid, uden helt at være syg alligevel. Jeg skal så lige love for, at jeg blev syg her i søndags (i går). Det er omgangssyge på fulde hammer, og kors hvor er jeg ynkelig (jo jeg ved det godt selv). Hele familien har taget turen på skift, og da jeg var færdig med at pleje dem, kunne jeg så selv lægge mig.
Hvor er det bare uheldigt, for jeg skal starte på nyt arbejde på onsdag, og hvor sejt er det lige at starte med en sygemelding, øv altså.
På håndarbejdsfronten sker der kun lidt med bølgetæppet. Jeg vil gerne have noget nyt på strikkepindene, men der er ikke rigtig overskud til de store tiltag, så på det punkt står jeg lidt stille.
Hunden nyder det, for han har en sengekammerat hele dagen, og den største udfordring er, at han skal flytte sig fra sengen til sofaen og måske tilbage igen. Ingen gåture for tiden. Kun en tur i haven af og til for at klare det mest nødvendige.