torsdag den 27. august 2009

Line og haven

Siden sidst er en lille ny beboer flyttet ind hos os. Hun hedder Line og er en cavalier king charles spaniel på 4 år, som vi har adopteret fordi hendes forrige ejer desværre døde. Hun er en virkelig dejlig hund, der bare er faldet til hos os på rekordtid.



Drengene elsker hende og det gør vi voksne også, så hun bliver godt forkælet. Vores gamle gravhund accepterede hende også stort set med det samme, og de har det fint sammen de to.

Sommeren er ved at gå på hæld, og vi nyder mere haven end vi arbejder i den. Geoginerne står flot i min have, og der bliver jævnligt plukket buketter både til mine egne men også til venner og familiens vaser.







Æbletræet bærer ikke så mange æbler i år som det gjorde sidste år, til gengæld er de ret store i år.

Jeg har sået og senere udplantet asparges i år, men der går jo nogle år, før jeg får udbytte af det.






Rødbederne står klar til at blive høstet, det er bare mig der skal tage initiativet til at gøre det (lettere sagt end gjort).





Der er plantet nye jordbærplanter som jeg har fået hjemme fra mine forældre. De har allerede fået godt fat i jorden, så hvis jeg er heldig, får jeg en pæn lille portion jordbr ud af dem til næste år.
Tomatplanterne giver mange fine tomater i år. Igen i år er mit lille drivhus omdannet til en tomatjungle, fordi jeg ikke kan nænne at smide sideskuddene som jeg nibber af ud, men sætter dem i store potter med jord, hvor de kan slå rod. Der er bare ikke plads i drivhuset, hvilket jeg ret effektivt fortrænger i gerningsøjeblikket.





Vores kastanjetræ er blevet sygt, og kan ikke helbredes. Det er ret trist, for det betyder en del for os, da det er hjembragt fra min mands slægtsgård. Der er ikke andet at gøre end at fælde det her til efteråret - øv.

5 kommentarer:

Tina sagde ...

Nårrrh en sød vuffer :) sådan een har jeg altid gernet ville have!

Britta sagde ...

Ja hun er rigtig sød Tina. Vi er bare så heldige, at hun er blevet vores.

Fynpige sagde ...

Hej ! vil bare sige hej fra den ene ende af fyn til den anden !!
Super sød hund i har fået !

Pernille på 1. sagde ...

Hvor er den bare sød jeres lille hund , den er da ikke til at stå for.


Jeg troede at jeg var den eneste blogger fra Odense, dejligt at finde en mere :):)

Knus

Lavendel sagde ...

Forstår jer mht kastanjen, jeg måtte fælde mit det store midt på gårdspladsen sidste år...mange hilsener Lone/Lavendel/www.lavendelgarden.dk
ps sikke en sød lillehund!