tirsdag den 6. februar 2007

Vær så god......
















(Stine) her er der billeder af vores nye køkken. Og, nej det er ikke helt færdigt, men det er brugbart, og inspirerende at arbejde i. Jeg kunne jo sætte billeder i af det gamle køkken, men de er ærlig talt noget deprimerende at se på, så det gør jeg ikke.
Jeg arbejder på to klovnedragter til fastelavn. Det er i størrelse 1 og 4 år, så der går ikke så meget stof til. Jeg kunne ikke finde "klovnestof", så jeg har købt satinstof og skal så klippe figurer ud i forskellige farver og sætte på.
Jeg kan snart lægge sidste hånd på den lille drengetrøje, som bliver projekt nr. 2 ud af de 12. Det går langsomt fremad med at hækle tæppet, men jeg må tage en del pauser, for det er hårdt for hænderne. Det bliver et tykt, varmt og tungt tæppe. Jeg tror det bliver sådan et man tager med i bilen om vinteren og putter sig under, når man sidder der i mørket. Drengene vil i hvert fald gerne have noget over sig, når vi kører om aftenen. Det skal så bare være så stort at de begge kan være under det samtidig, eller jeg må lave et mere, så der ikke bliver for mange kampe deromme på bagsædet.
Til morgen besluttede vores lampe i badeværelset at holde op med at virke. Vældig upraktisk at stå der tidligt om morgenen i bælg ragende mørke og skulle i bad. Det er altså ikke bare en pære der er sprunget (den kunne vi jo nok finde ud af at skifte). Husbond er kørt ud for at købe en ny, så nu bliver det spændende om han kan få skidtet til at funke.

5 kommentarer:

Dorthe sagde ...

Tillykke med det nye køkken, håber at I får meget fornøelse af det :-)
Mange hilsner fra
Dorthe

nielsenstrik sagde ...

Tillykke med køkkenet. Det ser vel nok lækkert ud.
Kh Jane

Anne sagde ...

Tillykke med det! Hvor ser det bare lækkert ud - det må virkelig være dejligt!
Og så er der jo mere plads end i det "gamle" kan jeg se ;-)
KH Anne

marianne lundholm sagde ...

men hej, ditt kök blir jättefint, o så goda bullarna såg ut att vara, jag ska ha mina barnbarn nästa vecka, dom har vintelov, vi har nu hur mycket snö som helst o 15 grader kallt, vi ska baka dina bullar om vi får receptet

Britta T. sagde ...

Hej Marianne. Opskriften på bollerne findes her: http://www.arla.dk/C1256F0A0041AB8A/O/724CB0C756FBA6E4C1256F38004D4778
Den er på dansk, men jeg håber det går alligevel. Jeg snyder og køber den kagecreme man rører op med mælk til at komme indeni bollerne. Den skal bare være bagefast, så går det fint. God fornøjelse med besøget af dine børnebørn.
KH Britta T.