søndag den 28. januar 2007

Min nye taske.



Det tykke og noget pudsige garn jeg havde fået fingre i, er blevet brugt til en hæklet taske af eget design. Den er lidt "kasseformet" for sømmene er udvendige og giver en lidt kantet facon. Den lukkes med en stor metalknap. Den er ikke slasket, men forholdsvis formfast - lige som jeg vil have den. Farven kan diskuteres, men der er ikke mange farver der ikke er repræsenteret i det her garn.

Jeg er gået i gang med at lave et fimrehårshalstørklæde som Anne har givet inspiration til. Jeg har selv fiflet mig frem til opskriften, for jeg begyndte på det ude ved mine forældre, og kunne ikke lige huske maskeantallet. Mit halstørklæde får kun "fimrehår" på den ene side, men det bliver strikket af det lækreste luksusmohairgarn, så det bliver helt sikkert både blødt og varmt.

Ingen kommentarer: