mandag den 20. november 2006

Nu prøver jeg.......


......at strikke den før omtalte underkjole. Jeg er startet på blonden forneden, og det er IKKE fjernsynsstrik. Jeg prøvede alligevel, og lavede selvfølgelig fejl, og måtte trævle op (øv, det er jo mohairgarn).

Der var tilbud på et blandingsgarn med uld i nærbutikken, og der røg 10 nøgler i kurven (husbond så træt ud da han så mit indkøb) og de skal bruges til halsedisser til mig og drengene. Nu håber jeg bare ikke det kradser på de sarte halse, for så er det jo spildt arbejde.

Drengene har været hjemme fra skole i dag pga. sygdom, så det blev ikke den kreative dag jeg havde håbet på, men så er der en dag igen i morgen.

1 kommentar:

strikke_jane sagde ...

Mohairgarn og optrævling - det er virkelig en dårlig kombination. Men det ser fint ud indtil videre. :-)