lørdag den 18. november 2006

1. dag i blogland


Nu har jeg i lang tid læst andres indlæg, og hygget mig gevaldigt med det. Jeg har så fået lyst til at have min egen blog, og har endelig taget mig sammen til at oprette en.

Jeg strikker, hækler, filter, syr (både tøj og broderier) og så fremstiller jeg smykker, hvilket er en ret dyr hobby, men den giver mig mulighed for at få afløb for min skabertrang i den retning.
De kravlende nisser er mit seneste lille projekt. Jeg har købt materialerne her.
Der er ind imellem brug for de små hurtige projekter, det er nemlig ikke altid jeg har tålmodighed til et af de langvarige.
Jeg er for tiden i gang med at hækle et hvidt sjal i acrylgarn. Det er ikke det bedste garn at arbejde med, men nu skal det altså bruges, for ellers bliver det til permanent bundfald i min garnkurv.
Far og Anders er taget til håndboldstævne og Rasmus ser tv og slår kolbøtter i sofaen. Jeg har arbejdet lidt på min smykkeside, så nu er der lidt mere at vælge imellem. Nu plager Rasmus om at få noget at spise, så jeg må vel hellere adlyde herren og smøre et par klemmer til ham.

1 kommentar:

Zenna sagde ...

Hej Britta,
Sikke fine nisser!
Jeg sysler i dag med at plante et par hyacinter om med lidt mos og et par kogler ved. Og så har jeg plantet en del skimmia i krukker omkring huset. De er så flotte og tåler frost!