Flyvefærdige....

...eller næsten i hvert fald.

I vores redskabsskur har et solsortepar bygget rede. Der har været unger i reden, og de to voksne har knoklet for at mætte de små sultne. De har fået lidt hjælp fra mig (som forældre til sultne unger, forstår vi jo hinanden). De har oven i købet været inde i vores hus for at lede efter føde. Her fandt de dog ikke noget de kunne bruge, men lagde nogle klatter på mit gulv i stedet for.

I dag var så dagen, hvor ungerne skulle prøve om vingerne kunne bære. Det kunne gøres mere elegant, men al begyndelse er jo svær. En af dem måtte desværre lade livet. Jeg tror naboens kat var kommet på besøg. En baskede ind i vores ene rude, men kom heldigvis ikke alvorligt til skade, og den omsorgsfulde far var straks henne for at undersøge den uheldige unge. Da jeg kiggede ind i redskabsskuret, sad der en fulgeunge tilbage. Moderen lokkede alt hvad hun kunne, for at få den til at flyve ud, og hen under aften lykkedes det hende endelig at få den udenfor. Jeg nåede at tage et billede af den mens den sad og overvejede, hvad den skulle.

For en gangs skyld fik jeg en gave på mors dag. Husbonden har ikke været vandt til at gøre noget specielt ud af denne dag, men efter flere år i træk at have modtaget en lille opmærksomhed på fars dag, følte han sig vel presset til (på drengenes vegne) at begave mig. Jeg fik en længe ønsket blender, som jeg blev meget glad for.

Min mor og svigermor fik et besøg med dertil hørende mors-dags-gave.

Jeg gik på rov i mine forældres have, og plukkede en kæmpe buket syrener (både de vilde og "tamme" af slagsen). Nu står de og dufter helt fantastisk her i alrummet. Jeg blev jo lidt misundelig på Ella og Tina, så jeg måtte også have nogle.