onsdag den 25. juli 2007

Tilbage fra Sverige

Hejsan igen.

Så er der fyldt lidt energi på batterierne.

Sverige var en dejlig oplevelse (igen), og det var rart med en håndfuld gode venner til at dele oplevelserne med deroppe. Hjemturen var lidt hård. 12 stive timer i træk i bilen, kun afbrudt af få pauser. Jeg er imponeret over at mine to drenge kan klare sådan en tur, uden at komme til at slås mere end de gør, og uden at brokke sig over den lange køretur.


Jeg har fået strikket lidt deroppe, men ikke det helt vilde. Jeg er kommet lidt videre på min top. Den er ikke strikket i det garn der er opgivet i opskriften, men en kvalitet der minder meget om den, og næsten i samme farve. Jeg har ikke brugt sølvtråd til glimmereffekt, men en tynd metallic lilla tråd.


Der er også kommet et sjal mere til samlingen, men det ligner dem jeg tidligere har vist her på siden, så ingen billeder af det.


Der var vidst noget med at jeg blev tagget før jeg tog på ferie, så det lille hængeparti må jeg hellere få ud af verden:


1) Jeg er storesøster (har en lillebror på 35 år).


2) Som barn havde jeg en tam høne, der sad på mit cykelstyr når jeg cyklede. Vi var i flere aviser, fordi vi vidst nok var et noget specielt syn (som barn blev jeg betragtet som ret underlig. Jeg er vidst blevet lidt mere normal med tiden, men kan stadig ikke påstå at jeg er helt almindelig).


3) Jeg tror at min yngste søn på 8 år, stadig er min baby.

4) Jeg har kendt min mand siden jeg var 5-6 år (han syntes også, at jeg var vildt underlig dengang).


5) Jeg er SSSSSÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ træt af at veje 20 kilo for meget (og ikke god til at gøre noget/nok ved det).


6) Jeg elsker min have, og jeg ville selv visne, hvis ikke jeg havde min egen jord at pusle om.


7) Jeg giver min hund lov til at sove i fodenden af sengen om natten.


8) Jeg drømmer om, at kunne leve af at sælge de ting jeg fremstiller i mit hobbyhus (ja ja, jeg drømmer videre :)


Det var så det, men jeg kan ikke finde nogen at tagge, for det ser ud som om alle (dem jeg kigger med hos) har været igennem de 8 om sig selv.

5 kommentarer:

Jane sagde ...

Den top er da vist blevet ret populær, der er ihvertfald flere der har strikket den eller er i gang med den. Det ser godt ud med den lilla metaltråd. Jeg sprang over hvor gærdet var lavest og strikkede uden metaltråd.
Kh Jane

Britta sagde ...

Det er jo smag og behag Jane, men jeg kan ikke forestille mig at den bliver ringere uden metaltråd.
Jeg kan godt forstå at den er blevet populær, for faconen er rigtig pæn, og det er små detaljer der gør den spændende at se på.
Håber du bliver glad for din top.
KH Britta

Tina Olsen sagde ...

Hej Britta..
SKØNTTT med et inlæg fra dig, jeg kigger håbefuldt forbi hver dag;-))
Og toppen bliver bare så lækker, jeg køber garn til en på tirsdag i strikkecafen..
Og det lyder til i har nydt ferien i det svenske..perfekt.
Og tak for de 8... det er nu spændende at høre om, det man har lyst til at dele;-))
Knus skal du ha, og velkommen tilbage

hanneb sagde ...

Det bliver da en rigtig lækker top, det er første gang jeg ser den og kan da godt forstå den er populær.
KH Hanne
P.S. Den der cykeltur med hønen, ha, det ville jeg da gerne ha' set:)

Britta sagde ...

Altså Hanne, jeg har da et par billeder.