I dag måtte vi sige farvel til vores lille hunhund Candy. Hun havde været syg et stykke tid, men vi håbede på at hun igen fik det bedre, som det så tit er sket før. Denne gang skulle det så bare ikke gå sådan.
Jeg var hos dyrlægen med hende i fredags, og han tog blodprøver som skulle undersøges nærmere, for at afgøre om hun havde en hormonsygdom hun skulle i behandling for.
Søndag morgen måtte vi dog konstatere, at det ikke var værdigt for hende at leve mere. Hun havde store problemer med at trække vejret, og havde ikke kunnet sove om natten. Hun kunne ikke rigtig gå længere, og kunne ikke holde hverken mad eller vand i sig længere. Hendes øjne lyste langt væk af, at hun ønskede vores hjælp, og aflivningen var desværre den eneste måde vi kunne hjælpe hende på.
Vi fortalte drengene, hvad der skulle ske med hende og hvorfor, og selv om de begge blev meget kede af det, kunne de godt forstå det.
Dyrlægen på klinikken (der kun ligger ca. 200 meter fra hvor vi bor) ordnede det hele på en god og fin måde. Vi fik hende med hjem, pakkede hende i et fint råhvidt tæppe og begravede hende bagerst i vores have, hvor hun har jaget mange fugle og katte væk fra. Drengene plukkede løjtnantshjerter og tulipaner og lagde oven på hende, inden vi dækkede hende til. Nu ligger hun under en smuk blå syren, som blomstrer om ganske få dage.
Farvel Candy, og tak for 11½ dejlige år. Jeg håber du nød dem lige så meget som vi gjorde.
6 kommentarer:
ÅÅhhh nej Britta.
Det er bare det tidspunkt man som hundeejer frygter mest..men det lyder til der ikke var andet at gøre!!
Nu er der så en masse gode, dejlige, sjove, minder der skal tænkes på..
et knus skal i ha allesammen i jeres lille familie.. -jeg føler med jer
Tak Tina, det luner. Vi har siddet her i eftermiddag og set på billeder fra Candy´s tid hos os, og dette her med hendes hvalpe var et af de bedste, og ja et dejligt minde.
Åh, Britta det gør mig ondt for jer.
Jeg er dog glad for, at i forklarede for jeres drenge og at i øvrigt var de bedste dyre ejere.. Nemlig dem der ved hvornår det er tid til, at sige stop.
Mange tanker fra Laila.
Det var leit å høre. Men godt for hunden at dere tok den avgjørelsen, og på den riktige måten.
Føler med dere. Det er alltid leit å miste en kjær venn som man er glad i. KLEM.....
Kæmpestor hilsen til jer, det er svært.
KH Hanne
Tak alle sammen. Ja det er svært, og jeg savner hende noget så frygteligt. Der mangler virkelig noget i huset. Heldigvis har vi stadig hendes hvalp (som er 7 år gammel), men det er tydeligt at mærke på ham , at han også savner hende.
Send en kommentar